Det er ikke kun vægge og lofter, der skal vedligeholdes med maling. Dine paneler skal også have en omgang med jævne mellemrum, og vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du maler dine træpaneler.
Et nymalet hjem gør noget godt for helhedsindtrykket såvel som for stemningen. Men det er ikke kun vægge og lofter, du skal male – du bør også give det indvendige træværk en kærlig hånd.
Ligesom med alt andet malerarbejde kræver maling af træværk – fx paneler, karme og lister – grundig forberedelse og den rette teknik. Neden for giver vi dig en trin for trin-vejledning, så du kan komme sikkert i mål med maling af dine paneler.
Guide til maling af paneler
1) Start med at dække gulvet/underlaget grundigt af med afdækningspap.
2) Undersøg panelerne for revner og huller, og reparer eventuelle skader med filler/spartelmasse.
3) Slib træværket med fint sandpapir – fx korn 120 – så du får en jævn og ensartet overflade.
4) Rengør træværket for skidt og snavs med en opvredet klud og lidt grundrens.
5) Lad panelerne tørre fuldstændigt.
6) Er panelerne ubehandlede, skal de males med grunder. Alternativt kan du springe videre til næste punkt.
7) Mal med træmaling i lange, rolige strøg og lad malingen tørre.
8) Slib igen med fint sandpapir efter første gang maling.
9) Mal endnu engang med lange og rolige strøg.
Når maling er tør, kan du glæde dig over flotte og nymalede paneler, der holder sig stærke i mange år.
Brug det rette malerudstyr
Når du skal male panelerne, kan du med fordel følge ovenstående guide. Men derudover er det en god ide at have det rette malergrej til rådighed. Du bør ikke gå på kompromis med kvaliteten, og du bør altid vælge en pensel eller rulle, der passer til overfladen.
I mange tilfælde vil en oval pensel eller en lille, korthåret malerrulle være det oplagte valg til maling af paneler.
Husk desuden, at du altid bør slutte af med træværket, hvis der er flere dele af boligen, der skal males. Begynd med loftet, bevæg dig videre til væggene og slut med panelerne.
Få hjælp til at male panelerne
På mange måder kan det virke mere overskueligt at male de store flader i hjemmet – fx væggene – end de små. Her kan du hurtigt se fremskridt, og du kan bruge en god, bred malerrulle. Modsat kan det føles en smule uoverskueligt at komme i gang med blandt andet paneler og lister, da det kræver mere tålmodighed og ofte går langsommere.
Vil du have assistance til at få panelerne malet, kan MalerKanonen være behjælpelig. Det er gratis og uforpligtende at indhente et tilbud, og hvem ved – måske er det slet ikke så dyrt, som du forestiller dig. Vi holder nemlig nogle af landets skarpeste priser på malerarbejde.